Lokalregler for PIBE MØLLE GOLF

  1. Banemarkeringer:
Hvide pæle, plader og/eller afstribning Out of bounds
Hvide pæle m/sort stribe Out of bounds – kun ved spil af hul 11
Røde pæle, plader og/eller afstribning Rødt strafområde
Blå pæle, plader og/eller afstribning Areal under reparation
Blå pæle med grøn top Areal under reparation m/spilleforbud
  1. De hvide pæle mellem hul 1 og hul 11 definerer en intern out of bounds grænse, der gælder for spil af begge huller.
  2. Træer med net, blå markering eller støttepæle er ”ikke-flytbare forhindringer”. Regel 16.1.
  3. Træskulpturen i venstre side af hul 1 er område med spilleforbud. Der skal tages lempelse uden straf fra træskulpturen efter Regel 16.1f.
  4. Gule, røde og blå markeringspæle, 150m sten og afmærkninger i fairway, er ”ikke-flytbare forhindringer”. Regel 16.1.
  5. Efter spillernes valg kan ekskrementer fra gæs på hul 9, 13, 14 og 15 behandles enten som:
  • En løs naturgenstand, der kan fjernes efter Regel 15.1 eller
  • Areal under reparation, hvorfra det er tilladt at få lempelse efter Regel 16.1.
  1. Hvis det er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en bold er i strafområdet på 5. eller 11. hul, må spilleren tage lempelse med ét strafslag enten efter Regel 17.1, eller ved at droppe en bold i droppezonen.
    Provisorisk bold for en bold i et strafområde på 5. og 11. hul.Standard lokalregel B3.
    Hvis en spiller ikke ved, om bolden er i strafområdet på 5. eller 11. hul, må spilleren spille en provisorisk bold efter lempelsesmulighederne for strafområdet.
    a) Hvis den oprindelige bold findes uden for strafområdet og ikke er OB, skal der fortsættes med denne.
    b) Hvis den oprindelige bold inden for 3 minutters søgetid ikke findes, eller det er blevet en
    kendsgerning eller så godt som sikkert, at den er i strafområdet, så skal spilleren fortsætte
    med den provisoriske bold og har de droppemuligheder, der gælder for strafområdet.
    c) Hvis den oprindelige bold inden for 3 minutters søgetid findes i strafområdet, så kan spilleren vælge at fortsætte enten med den oprindelige bold (dog uden droppemuligheder) eller fortsætte med den provisoriske bold (med droppe muligheder).
  2. Out of bounds grænsen på hul 2., 3., 4., 9. og 14 defineres af den nærmeste kant af asfaltvejen. En bold, der kommer til at ligge stille på eller på den anden side af vejen, er out of bounds, selvom den kommer til at ligge stille på en anden del af banen.

 

Straf ved overtrædelse af Lokalregel: Den generelle straf.

  1. Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub/hjemmeside) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. (“Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.)

Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med denne lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.

Godkendt af DGU maj 2026.

Uddrag af klubbens Ordensregler:
Udslag på 2., 4. og 14. hul er forbudt, når der er trafik på vejen.
Der skal afventes ringesignal, før der slås op over bakken på 4. og 9. hul.
Tilstødende marker og haver må ikke betrædes.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bortvisning/karantæne.